English site
print
Weekendtur i Mols Bjerge

Turkode: QDM

28. maj 2011  -  29. maj 2011   Åben for booking
28. aug 2010  -  29. aug 2010   Lukket for booking
Pris pr. person: 
fra kr. 995,-

Antal dage
2 dage/1 nat (lørdag formiddag - søndag eftermiddag)

Guide: Gritt Sejr Christensen

Sværhedsgrad: 2 - moderat
Du skal gå med rygsæk med let oppakning. Der bliver en smule fællesudstyr i form af telte og lidt mad. Ca. 10-12 kg. skal du regne med at gå med den første dag. Du behøver ikke at være i form til et marathon - distancen er ikke lang, og tempoet bliver afpasset deltagerne.

Introduktion

Begyndertur i Mols Bjerge
Efter en hyggelig debut i august, hvor gruppen fik selskab af selveste dronningen (pga. indvielse af Mols Bjerge som nationalpark), gentager vi nu denne weekendtur i det smukke Mols Bjerge. I jyder har dermed igen en chance for nemt og billigt at få en smag på, hvad det vil sige at være på vandretur med Qompagniet - eller for at blive luftet, også selvom du har rejst med Qompagniet før. Fynboer og sjællændere er selvfølgelig også velkomne!

Dette er en stille og rolig weekend med let vandring. Distancen er overkommelig, så har du ikke vandret før, kan du kan teste, hvad kroppen siger til at gå med rygsæk uden at skulle kaste dig ud i en hel uges vandring. Tempoet bliver afpasset deltagerne, og der bliver god tid til at nyde udsigterne undervejs.

Mols Bjerge på Djursland er noget af det vakreste, Danmark kan byde på af storslåede landskaber. Det er ikke uden grund, at Mols Bjerge er blevet udnævnt til nationalpark. Her er en afvekslende natur med tæt skov og åbne hedebakker med vidt udsyn over Mols-landets kyst. Beliggenheden gør, at der næsten altid er udsigt til vandet.

Program

Program

Lørdag
Vi mødes lørdag kl. 10.00 ved parkeringspladsen foran Femmøller Efterskole. Her stopper bussen fra Århus (nr. 123) og Ebeltoft (samme rutenr.), og det er muligt at parkere en bil.

Guiden møder jer her til en kop kaffe, en lille snak og udlevering af fællesudstyr. På alle teltbaserede vandreture er man fælles om at bære telte, kogegrej, mad og hvad der ellers kan være af fællesudstyr. Det gør I selvfølgelig også her, men da det er en kort tur på kun to dage, er det selvfølgelig begrænset, hvad der skal slæbes af mad.
 
Efter en hyggelig kop kaffe går vi af den stejle skrænt, som fører os direkte ind i Mols Bjerge. Vi sætter kursen mod Agri Bavnehøj (4,5 km), som er det højeste punkt i Mols Bjerge med sine 137 m. Her nyder vi vores frokost med smuk udsigt over Molslandet. Vi laver frokost som på de lange vandreture, hvor menuen består af en kop suppe og lidt brød og ost el. lign.

Derefter går vi mod Trehøje (3,5 km), der er det næsthøjeste punkt i Mols Bjerge med 127 m. En lille pause vil sikkert være passende her, inden vi går videre mod Fuglsø (3 km), hvor vi skal overnatte. Her er der smukke vandreture i Sagalandskabet, på Store Jættehøj og den smukke Fuglsø Strand.

Aftenen bruger vi på at slå telte op, lave mad, hyggesnakke, nyde udsigten og hvad vi ellers synes er rart. Normalt består aftensmaden på en længere vandretur af frysetørret mad, som – til manges store overraskelse – smager ganske fremragende (måske fordi det er kombineret med en god dags vandring og dertilhørende appetit). Vi flotter os dog med at lave ’rigtig’ mad.

Forplejning: -/F/A
Overnatning: telt

Søndag
Når vi har spist morgenmad, som på vandreture fx kan være havregryn og müesli, og slået teltene sammen, går vi mod Dragsmur som er en smal tange, der forbinder Helgenæs med fastlandet (3 km).

Efter en pause går vi videre til Ørby  (5 km) og videre derfra langs stranden ved Ørby Klint til smukke Sletterhage (3 km). Vi spiser frokost ved fyret, og så er der frit spil et stykke tid til at gå rundt i det smukke område med utallige muligheder: Tyskertårnet, Lushage, Bursklint m.m

Ca. kl 14.00 kører vi tilbage til vores udgangspunkt på ruten. Her er der igen mulighed for at komme videre til Ebeltoft og Århus med bus. (rute 123)

Forplejning: M/F/-

Galleri

Alle veje foerer til... Mols Bjerge

De tre nonner Fuglsoe

Fund i Mols Bjerge

Groent i Mols Bjerge

Havet ved Mols Bjerge

Mols Bjerge en sommerdag

Op af bakke

Sommerfugl i Mols Bjerge

Strand ved Mols Bjerge

Trehoeje

Udsigt fra Agri Bavnehoej

Vand ved Mols Bjerge

Udsigt fra Mols Bjerge

Varieret landskab i Mols Bjerge

Mere info

Sværhedsgrad: 2 - moderat

Turen egner sig godt til nybegyndere og andre, der gerne vil på en let weekend-vandretur. Du skal bære din egen rygsæk med proviant, sovepose mv. til 1 overnatning, så rygsækken bliver ikke så tung. Terrænet er let at vandre i med få stigninger.

Om overnatningen

Vi overnatter på en lejrplads, der er i området, hvor der blandt andet er en bålplads. Vi kan dog ikke være sikre på, at få dem for os selv, men det plejer at gå fint.  

Vi overnatter i letvægts to-mandstelte, hvor der er indgang i begge sider og plads til lidt opbevaring udenfor teltet i en såkaldt absis. Teltene er rummelige, så du kommer ikke til at ligge helt op af din teltmakker. Qompagniet stiller naturligvis telte til rådighed. To deltagere deles om at bære et telt.

Drikkevarer

Normalt består drikkevarerne på en tur i fjeldet af vand, men på opfordring fra tidligere års deltagere på andre weekendture gør vi opmærksom på, at det kan være særdeles hyggeligt at medbringe lidt rødvin til aftenen i bålets skær.

Fællesudstyr

Dette udstyr fordeles af guiden ved rejsens start og består af telte, proviant, brændere, brændstof mv. Alle deltagere forventes at have plads til fællesudstyr i deres rygsæk.

Maden

Vi laver mad i det fri på brændere, så det er naturligvis begrænset med kulinariske oplevelser på en tur som denne. Vi medbringer normalt frysetørret proviant til aftensmad, men da turen er så kort, tager vi lidt friske grøntsager mv. med til aftensmad den første aften. Husk at oplyse, om du er vegetar ved tilmelding.

Nødvendigt udstyr

Du kan deltage på denne tur uden særlig meget udstyr og beklædning. Du skal have følgende for at kunne deltage:

Rygsæk
Ca. 55 liter eller mere, du skal regne med at kunne bære på ca. 10-12 kg.

Vandtætte poser
En rygsæk er sjældent 100 % vandtæt, så pak især dit tøj og din sovepose ind i poser. Almindelige skraldeposer er udmærkede.

Sovepose
Alt efter hvor meget en frossenpind du er - gerne med en komforttemperatur til 0 grader.

Liggeunderlag

Regntøj

Tøj til at vandre i

Vandrestøvler
Gode trekkingstøvler, med en stiv sål og god ankelstøtte. Husk at støvlerne skal være gået til inden turen. Stierne kan være glatte.

Feltflaske
Minimum 1 liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 L danske genbrugsflasker, da de er både lette og stærke og måske ikke behøver at komme med hjem igen til fordel for mere plads i rygsækken på hjemturen.

Ved tilmelding fremsendes en detaljeret pakkeliste

 

Priser & book

Weekendtur i Mols Bjerge

Turkode: QDM
Antal dage: 2 dage
Priser per person i dobbeltværelse
28. maj 2011 - 29. maj 2011  Åben for booking  kr.  995,-  Book denne rejse
28. aug 2010 - 29. aug 2010  Lukket for booking  kr.  995,-  Book denne rejse
Tillæg for enkeltværelse: Ikke muligt

Antal dage
2 dage/1 nat (lørdag formiddag - søndag eftermiddag)

Guide: Gritt Sejr Christensen

Sværhedsgrad: 2 - moderat
Du skal gå med rygsæk med let oppakning. Der bliver en smule fællesudstyr i form af telte og lidt mad. Ca. 10-12 kg. skal du regne med at gå med den første dag. Du behøver ikke at være i form til et marathon - distancen er ikke lang, og tempoet bliver afpasset deltagerne.

Deltagerprisen inkluderer: 

  • Bustransport fra Kongsgårde til Ørby og Ørby til Rønde
  • Fællesudstyr – telte, kogegrej mv.
  • Qompagniet guide – Gritt Sejr Christensen
  • Forplejning ifølge programmet (M = morgenmad F = frokost A = aftensmad)
  • Medlemskab af Qompagniets medlemsklub
  • Obligatorisk bidrag til Rejsegarantifonden, 20 kr.

    *forplejning er baseret på forholdsvis simpel mad, men der er rigeligt af det hele.

Hvad der ikke er inkluderet:

  • Drikkevarer (udover vand, kaffe og the)
  • Personligt udstyr og beklædning
  • Transport til og fra Mols Bjerge

Min. antal deltagere: 8 personer
Max antal deltagere: 12 personer

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1952