Turkode: QLIT
| 5. okt 2011 | - | 9. okt 2011 | |
Medlemspris: Kr. 4.200
Antal dage: 5 dage/4 nætter
Guide: Mie Reihs Andersen
Sværhedsgrad: 2 - 3, moderat
Du kan godt være nybegynder på denne tur, men ligesom på alle aktive ferier vil en nogenlunde god form være en fordel. Du skal være forberedt på at bære fællesudstyr (telte, kogegrej, mad mv.), som fordeles blandt deltagerne. I alt skal du forvente en rygsæk på ca. 12 kg. Der vil være stigninger undervejs.
Tempoet på turen bliver moderat og der er indlagt pauser hver time, så der er tid til at få en tår vand eller spise en bid brød.
Hører du også til dem, der er betaget af et fjeld i efterårsfarver, så har du her chancen for at tage et billigt smut til vores smukke naboland Norge - som i den grad kan levere vitaminer til øjnene, ikke mindst "i høsten" som det hedder deroppe.
Det bliver en fhv. let vandretur med telt, hvor også du, som måske gerne vil smage lidt på det at vandre med telt og ikke har prøvet det før, kan være med.
Lifjell ligger i Telemark Fylke sydvest for Oslo (se foto i galleriet). Fjeldområdet i Telemarken er opbygget af gamle kvartsitbjergarter. Det er et populært fritidsområde med turisthytter og mange private hytter. Fra Tjorbufjellet (1291 m) er der i klart vejr en imponerende udsigt.
Det bliver en tur med flotte farver og frisk fjeldluft i lungerne.
Vi flyver fra København tidligt mandag morgen og fortsætter direkte fra lufthavnen med tog til Bø – en tur på ca. 3 timer gennem det smukke norske landskab. I Bø bliver vi i taxa kørt op i Årmosdalen, hvor vores tur tager sin begyndelse ved Stulssvaet.
Det første, som møder os, er den gule birk, som dækker hele dalen. Turen begynder lidt hårdt, vi skal nemlig stige ca. 534 højdemeter, til vi når det røde fjeld med de mange rypebær. På fjeldet forsvinder træerne, og op åbner der sig en storslået udsigt, hvorfra vi kan se nordover telemarkens runde toppe (nuter, som de kaldes). Vi følger herfra en sommerrute, som er afmærket af den norske turistforening. Vi går ca. 4,7 km denne dag, både på store falde klippesten og på mindre stier. Vi slår lejr på en lejrplads ved en lille fjeldsø i læ for fjeldene ved et lille vand.
Forplejning: -/-/A
Overnatning: telt
Dagen idag starter med en lille toptur op til Øysteinnatten, hvor geocaching er en mulighed for dem som interesserer sig for det. Herfra kan vi se dagens rute ud gennem det åbne terræn. Fra toppen går vi stik vest i et terræn, som både byder på åbne vidder med små søer og kløfter med stenfjelde, der er mærket af istidens kræfter. Ruten er let kuperet dagen igennem. Vi overnatter i området omkring søen, Holmen (Svarttjørn).
Forplejning: M/F/A
Overnatning: telt
I dag går vi op gennem Oksledalen og stiger dermed op til Nybunuten – forbi en lille sæterhytte. Her ligger der en smuk sø oppe på toppen, hvor teltene står ”på kanten”, og udstigten åbner sig for det sydlige telemarken. En dejlig rolig dag i fjeldet, hvor vi er ved at have hverdagens larm på afstand og bare nyder roen og de fantastiske farver og vidder.
Forplejning: M/F/A
Overnatning: telt
Guiden vil i dag vurdere, om vi skal gå af en lille sti til Holmen op over fjeldet eller langs den brusende elv, hvor siden er lidt brat. Det kommer både an på vejrforhold og deltagernes formåen og lyst. I løbet af dagen kommer vi ned mod skoven, og på vejen kommer vi forbi Høllen, hvor der ligger 6 små hytter. Det er et af de første og eneste tegn på civilisation, vi møder på vores vej. Derfra følger vi en lille elv (Høllen fossen), som leder os ned til den store sø, Gavlesjå.
Det er muligt, at vi må ud og vade lidt her, så det er vigtig at have vandtæt fodtøj (gore-tex) og meget gerne gamacher (såkaldte gaiters, som beskytter støvler og det nederste af buksebenene), eller sandaler som tåler vand! Nede i skoven, blandt fyr og gran ved Gavlesjå, tænder vi aftenbål og spiser pandekager med blåbærsyltetøj – med blåbær som vi har høstet på vores vej.
Forplejning: M/F/A
Overnatning: telt
Idag går vi ud af området, langs søbreden og gennem skoven til vi når grusvejen. Herfra tager vi en taxi ud af fjeldet og så er det ellers ned til civilisationen, hvor vi skal videre med tog til lufthavnen og flyver hjem. Ankomst i København ca. kl. 20.
Forplejning: M/-/-
Telemark Fylke
Lifjell ligger i Telemark Fylke sydvest for Oslo (se foto i galleriet). Mod NV og i de centrale dele ligger snoede dalstrækninger med smålandbrug afbrudt af højfjeld, og længere mod syd mere tætbefolkede og frodige lavlandsområder ud mod Skagerrakkysten. I fylket ligger mange langstrakte søer, mange af dem forbundet af elve.
Fjeldområdet i Telemarken er opbygget af gamle kvartsitbjergarter. Det er et populært fritidsområde med turisthytter og mange private hytter. Fra Tjorbufjellet (1291 m) er der i klart vejr en imponerende udsigt.
Sværhedsgrad 2-3, moderat
Du kan godt være nybegynder på denne tur, men ligesom på alle aktive ferier vil en nogenlunde god form være en fordel. Du skal være forberedt på at bære fællesudstyr (telte, kogegrej, mad mv.), som fordeles blandt deltagerne. I alt skal du forvente en rygsæk på ca. 12 kg. Der vil være stigninger undervejs.
Tempoet på turen bliver moderat og der er indlagt pauser hver time, så der er tid til at få en tår vand eller spise en bid brød.
| 5. okt 2011 | - | 9. okt 2011 | |
kr. | 4.500,- | Book denne rejse |
Guide: Mie Reihs Andersen
Prisen inkluderer:
Prisen inkluderer ikke: