Indrømmet, spa og wellness har ikke ret meget med aktiv ferie at gøre - tværtimod. Et wellness ophold i Tallinn er afslapning og forkælelse og en introduktion til en spændende by med masser af international atmosfære, skønne restauranter og shopping muligheder - alt sammen til overkommelig pris.
Estland, som i øvrigt har vundet melodi grand prix to gange, blev først selvstændig i 1992. I løbet af de seneste 16 år har landet bevæget sig fra planøkonomi til et land i rivende udvikling, hvor der satses meget på uddannelse og kvalitet; der er eksempelvis trådløst internet i selv den mindste lille flække.
Hotellerne er af meget høj standard og spisestederne byder på lækre kulinariske oplevelser og stilfulde og hyggelige omgivelser. Estland og Tallinn ikke mindst afspejler et land, der har været besat i flere omgange af forskellige nationer. Tallinn er en by præget af skandinaviske og russiske traditioner og stilarter.
Det korte og præcise svar er, at det står for Sanus per Aquam, hvilket betyder sundhed opnået gennem vand. Men spa står også for afslapning, forkælelse og personlig luksus. Og her indgår vand og svømning kun som en del af den totale oplevelse.
Massage, dampbade, sauna, manicure, pedicure og ansigts- og skønhedsbehandlinger er også med til at give det fantastiske break i hverdagen, der giver en langtidsvirkende vitaminindsprøjtning til kroppen og sjælen.
Selvom Estland har hundredårige traditioner for spa-behandlinger med helbredende mudderbade, sundhedsfremmende kildevand, saltkamre og lignende, så er det indenfor de seneste år, der er sket en eksplosionsagtig udvikling, når det gælder de mest moderne spa-behandlinger.
Nye hoteller er blevet bygget og ældre kurhoteller er blevet moderniseret, så der i dag er et imponerende udvalg af spa-hoteller, alle med det mest avancerede udstyr og moderne faciliteter, som tilbyder mange typer spa-behandlinger samt alle former for skønheds- og sundhedskure.
Uden for hotellerne er der masser af seværdigheder i den hyggelige gamle middelalderby Tallinn, hvor Dannebrog som bekendt ”faldt ned fra himlen” i 1219.
Tallinn's gamle middelalder bydel er så velbevaret, at den i 1997 blev optaget på Unesco liste over Verdensarv. Den kraftige befæstning af Tallinn, der faktisk har eksisteret siden danskertiden, har reddet byen fra store ødelæggelser selv om der mange gange har været krigshandlinger omkring byen. Ydermere er de fleste af bygningerne i Tallinn opført i sten hvilket har sparet byen for mange af den slags store brande, der har hærget mange af de europæiske storbyer.
Tallinn er derfor i dag en af de bedst bevarede europæiske middelalderbyer med toppede brostensgader og hvad dertil hører af flotte bygninger i oprindelig middelalderstil. Der er masser af seværdigheder i Tallinn. Herunder ser du vores forslag til seværdigheder.
Dag 1: Ankomst Tallinn, privattransfer til hotel
Ankomst til Tallinns lufthavn med efterfølgende privat transfer (i bil eller minibus) til Hotel Kalev Spa Hotel. Lufthavnen ligger i udkanten af byen og turen tager maksimalt 15 minutter. Der checkes ind på hotellet.
Introduktion til hotellet og de wellness faciliteterne.
Herefter er der tid til den første bytur i den gamle bydel, inden vi samles om aftenen til buffet på hotellet.
Måltider: - / - / A
Overnatning: Hotel Kalev
Dag 2: Byvandring, og shopping.
Hotellet byder på en flot morgenmadsbuffet efterfulgt af morgengymnastik eller yoga. Ubegrænset adgang til swimmingpools, saunaer og fitness center. Tid til wellness- og spabehandlinger.
Om eftermiddagen vil der være en guidet byvandring i den gamle del Tallinn, og ellers tid til at gå på julemarkederne og cafeer.
Måltider: M / - / A
Overnatning: Hotel Kalev
Dag 3: Wellness, yoga, gymnastik mv.
Formiddagen er aftsat til wellness behandlinger og hotellets mange faciliteter.
-og ellers er det op til dig/Jer at udforske byen eller slappe af.
Måltider: M / - / A
Overnatning: Hotel Kalev
Dag 4: Sidste dag
Morgenmadsbuffet. Fortsat ubegrænset adgang til swimmingpools, saunaer og fitness-center. Der checkes ud fra hotellet.
Om formiddagen kan dem der har lyst tage med til messe i den russisk ortodoske katedral - Det er 1. søndag i advent (efter vores kalender). Det er også muligt at få ordnet den sidste shopping.
Transfer til lufthavnen. Efter ca. 1 time i luften lander vi i Kastrup. Klar til en hekstisk december måned
Måltider: M / - / -
Hotel Kalev er et godt turistklasse hotel med en god beliggenhed tæt ved den gamle bydel og Kalev Waterpark – med hovedindgang fra den modsatte ende. De 100 værelser er alle med minibar, fladskærms-TV, enkelt 60ér møblement, hårtørrer og uden tæpper af hensyn til allergi-plagede. Slippers og badekåber kan afhentes i receptionen.
Hotellet tilbyder health-clinic, spa-faciliteter, beautysalon, sauna, fitness-center, 50 meter svømmebassin med konkurrence-mål, børnepool og lækker pool med rutsjebane. Det er gratis at benytte vandparken og fitnessfaciliteter for hotellets gæster. Health-centret er åbent alle hverdage, og man kan få sportsmassage og forskellige kur-behandlinger som chokolade-, mudder- og medicinske behandlinger med mere.
Antal dage
4 dage/3 nætter
Sværhedsgrad: 0 - (Total afslapning)
Deltagerprisen inkluderer:
Deltagerprisen inkluderer ikke:
Minimum antal deltagere:
Rejsen gennemføres ved minimum 6 deltagere.