På disse sider kan du læse, hvad vores rejsende kan berette om deres oplevelser med Qompagniet igennem årene.
Vi vil meget gerne have dagbogsindlæg og beretninger fra dig, hvis du har været på tur med Qompagniet. På menupunkterne herunder kan du læse om nogle af de oplevelser, som andre rejsende har haft på rejse med Qompagniet.
Uddrag af dagbog fra Grønland 2005
180 km vandring igennem Grønland – det klarer jeg aldrig!
Mine første tanker var lutter forbehold: jeg får helt sikkert massevis af vabler – jeg har ingen vandrestøvler – jeg kan da ikke gå så langt – der er ingen toiletter undervejs – hvad skal vi spise – der er horder af sultne myg – og jeg kender jo slet ikke de andre, der skal med……….. det går aldrig!
Den første dag i fjeldet var jeg vist mest af alt forvirret. Kunne næsten ikke begribe, at jeg nu virkelig var kommet til Grønland, og med mine egne fødder trampede rundt midt ude i vildnisset.
Som vi bevægede os over stok og sten, spejdede jeg ivrigt efter en form for sti – mente at rejsebeskrivelsen havde indeholdt noget med: vi går af stierne……... Jeg blev dog hurtigt klogere.